Lodsejere langs Gudenåen i Silkeborg må leve med, at deres grunde oversvømmes. Sådan lyder den ærlige melding fra byrådspolitiker i Silkeborg og formand for Gudenåkomitéen Rune Kristensen (A). Man arbejder lige nu på langsigtede løsninger langs Gudenåen, og indtil da må lodsejerne væbne sig med tålmodighed – og sandsække.

Af Anna Boddum Bjerregaard & Anders Mathiasen

Med en længde på 176 km går Gudenåen ikke ubemærket hen. Det er Danmarks største å, der slingrer sig igennem det jyske landskab. Dét der for lodsejere langs Gudenåen skulle have været en idyllisk tilværelse med evig smuk udsigt, er det seneste årti i stedet blevet til et sandt mareridt.

Klimaforandringerne med mere regn og en øget vækst af vandplanter i åen gør, at Gudenåen nu årligt går over sine bredder. Det betyder oversvømmede haver, terrasser, skure, kældre og for nogen endda vand ind i selve huset. Gudenåens rekordhyppige oversvømmelser har givet anledning til heftige og årelange diskussioner mellem lodsejere og politikere, i forhold til hvad der bør gøres.

Men intet sker, mener 40-årige Jeppe Mølgaard Mathiasen, som er en af de berørte lodsejere. Han bor i Resenbro i Silkeborg Kommune – lige ned til Gudenåen.

Jeppe må lægge ny græsplæne hvert år

En falsk fortælling – tid til erkendelse
Hos Jeppe sker oversvømmelserne, på trods af at han allerede har hævet sin grund. Han kan derfor ikke se, at han selv kan gøre mere, og savner i stedet politisk handling fremfor snak.

“Sidst jeg oplevede, at der blev gjort noget fra politisk side, var i 2019, men det var ikke noget, man kunne mærke som lodsejer. Vi sad til møde, 200-300 lodsejere, på Svostrup Kro. Politikerne var meget interesserede, og det virkede til, at de ville gøre noget ved det. Men det er nu fem år siden, og der er ikke blevet gjort noget.”

Rune Kristensen (A), der er formand for Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune og samtidig formand for Gudenåkomitéen, er enig i, at der har været meget snak det sidste årti.

Han mener, at der i for mange år har været en falsk fortælling fra politikernes side, når de har fortalt borgerne langs Gudenåen, at de kunne hjælpe dem med oversvømmelsesproblemerne. Der skal i stedet ske en erkendelse, mener Rune Kristensen.

”Det kan godt være, at det er træls at få vand op på soklen, men hensynet til naturen vejer altså tungere. Det er hårdt for lodsejerne at høre, men det er sådan, virkeligheden er. Måske er der bare nogle lodsejere, der bor for tæt på åen.”

Mere grødeskæring er ikke en mulighed
Jeppe fra Resenbro undrer sig over, at Silkeborg Kommune ikke vil arbejde med kortsigtede løsninger. Han peger på, at en løsning nu og her kunne være at skabe et bedre flow gennem åen ved mere grødeskæring, hvor man skærer vandplanterne ned, eller at man oprenser åen for sand.

En af grundene til, at åen flyder over, er nemlig øget vækst af grøde i åen, som bremser vandets flow. Men et EU-regulativ betyder, at det som udgangspunkt kun er tilladt at skære vandplanterne én gang om året i perioden 15. juni til 1. august af hensyn til biodiversiteten.

“Når der bliver skåret grøde, falder vandstanden med 40-50 cm indenfor tre dage. Et par ekstra grødeskæringer om sommeren vil betyde, at jeg kan være i min have, fordi den ikke oversvømmes,” forklarer Jeppe.

Så nemt er det dog ikke ifølge Rune Kristensen (A). Man har nemlig i Silkeborg Kommune allerede forsøgt at få lov til at grødeskære oftere, men det er ikke lykkedes, fordi området er så fredet.

“Man kan godt argumentere for, at der skal skæres grøde oftere, men vi må simpelthen ikke. Sådan er det bare. I 2021 kunne man bare beslutte, at man ville lave en grødeskæring mere, men i dag er det bare blevet sværere.”

Ændringen, som Silkeborg-politikeren henviser til, er, at det nu kræver en omfattende sagsbehandling, hvis man skal have lov til at udføre ekstra grødeskæringer. Man skal nemlig kunne bevise, at dyrelivet ikke vil lide unødig overlast.

Men mere grødeskæring er heller ikke nødvendigvis den rigtige løsning. For effekten er begrænset, samtidig med at det skader biodiversiteten, fastslår Tenna Riis, der er professor ved Institut for Akvatisk Biologi på Aarhus Universitet.

“Grødeskæring kan godt betyde lidt sænkning i vandstanden om sommeren, men det er typisk kun midlertidigt, fordi planterne vokser tilbage. Grødeskæring har negativ betydning for åens biodiversitet og påvirker den økologiske funktion.”

For politiker Rune Kristensen har det også taget tid at nå til erkendelsen af, at kortsigtede løsninger som grødeskæring ikke er vejen frem.

“Jeg har været byrådspolitiker i snart 16 år, og jeg har både stemt for en ekstraordinær grødeskæring og troet på, at flere grødeskæringer var løsningen. Men jeg er nået til en erkendelse af nu, efter at have arbejdet fagligt med det i lang tid, at vi bare ikke kan løse problemerne, som vi har gjort.”

Stort projekt på tegnebrættet
I stedet arbejder man nu i Silkeborg Kommune på en langsigtet løsning, hvor man har et større naturgenopretningsprojekt på tegnebrættet. Man har nemlig netop fundet nogle 250 år gamle kort, der viser, at Gudenåen oprindeligt var bredere på visse strækninger.

Planen er derfor, at man vil føre Gudenåen tilbage til sit oprindelige forløb fra Silkeborg til Tange Sø, så den igen får mere plads.

“Vi vil bringe Gudenåen hjem og give den plads for at skabe en bredere ramme for naturgenopretningen. Det betyder, at vi vil opkøbe arealerne langs Gudenåen,” udtaler Rune Kristensen om projektet.

Spørger man professor Tenna Riis, er det den rigtige vej at gå, når man vil give Gudenåen mere plads.

“Min vurdering er, at vi skal lade oversvømmede arealer ligge uden landbrugsdrift og beboelse, hvilket vil betyde, at mange problemer ved høje vandstande vil forsvinde. Men disse løsningsforslag er selvfølgeligt ikke noget, der kan hjælpe i løbet af uger eller måneder, men det bør være det, man arbejder for.”

For Jeppe i Resenbro lyder planen også spændende, men han er samtidig skeptisk.

“Det er fint med langsigtede løsninger, men jeg har svært ved at se, hvordan man skal gøre det, når man ikke må røre naturen. Lige nu virker det mest som endnu en god tanke, men jeg er da spændt på at se, om det bliver til noget reelt på et tidspunkt.”

Om det overhovedet er muligt, har man da også overvejet i byrådet i Silkeborg, men her er svaret ifølge Rune Kristensen netop de 250 år gamle kort.

“Vi går ikke ind og regulerer åen, vi genopretter den og bringer den tilbage til dens oprindelige form. Hvis man skulle gå ind og regulere Gudenåen og ændre dens forløb, ville det være meget svært. Så det er de gamle kort, der muliggør projektet.”

Naturgenopretningsplanen, man arbejder med i Silkeborg Kommune, er en langsigtet løsning, der ikke hjælper lodsejerne her og nu. Derfor efterspørger Jeppe konkret hjælp til, hvad man skal stille op, når oversvømmelserne rammer.

Her mener Rune Kristensen, at lodsejerne selv har et ansvar for deres egne grunde. Han peger på, at man eksempelvis kan terrænregulere eller hente sandsække hos kommunen.

”Man er nødt til at sikre sig på sin egen grund. Det er den ærlige udmelding, som ikke lyder godt i lodsejernes ører, men det er det, nogle af mine politikerkolleger ikke har været ærlige omkring. De har fortalt borgerne, at vi kunne hjælpe dem med deres problemer, men det kan vi bare ikke.”

Kortsigtede løsninger er mulige i andre kommuner
I andre kommuner langs Gudenåen har man dog forsøgt at hjælpe borgerne her og nu. I Hedensted Kommune har man eksempelvis valgt at oprense åen for sand.

“Det er naturligt for os, at når omkring 40 huse langs åen oplever oversvømmelser, er vi nødt til at gøre noget ved det,” siger Jeppe Mouritsen (V), der er byrådspolitiker i Hedensted og medlem af Gudenåkomitéen.

Også i Viborg Kommune er man grebet til kortsigtet handling med opsætning af diger.

“Det er en nødvendighed at hjælpe lodsejerne her og nu, og man er nødt til at tænke i nogle nære løsninger også. Vi kan godt både tænke i langsigtede planer og hjælpe vores lodsejere her og nu,” siger Steffen Drejer (C), byrådspolitiker i Viborg og medlem af Gudenåkomitéen.

I Resenbro er Jeppe uforstående overfor, at der er forskel på, hvordan kommunerne arbejder med kortsigtede løsninger.

“Jeg synes, det er ærgerligt, at der er forskel på løsningerne, i forhold til hvor man bor henne. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke oprenser for sand i Silkeborg, ligesom man har gjort i Hedensted.”

Her slår Rune Kristensen dog fast, at man ikke bare kan gøre det samme i Silkeborg, selvom det kan virke oplagt.

“Gudenåen har forskellige dynamikker, så de kortsigtede løsninger kan være fine i andre kommuner, og dem skal man også arbejde med. Men i Silkeborg har vi bare indset, at det eneste kortsigtede, vi kan gøre, er at holde os til den årlige grødeskæring og ellers fokusere på de langsigtede planer, som kan løse problemet.”

Lodsejerne langs Gudenåen kan ifølge Rune Kristensen forvente allerede inden sommerferien at få præsenteret de konkrete planer med det store naturgenopretningsprojekt.